Blik & Rør søger A-kassemedarbejder

Kreds Sjælland-Bornholm søger medarbejder til kontoret i Roskilde

Læs siden op

Blik & Rør kreds Sjælland-Bornholm søger A-kassemedarbejder til kontoret i Roskilde

A-kassen i Blik & Rør Sjælland-Bornholm i Roskilde, søger en glad og stabil A-kassemedarbejder, som medlemmerne vil være glade for at møde.

Opgaverne vil være et spektrum af mange forskellige a-kasse opgaver såsom vejledning, administrativt arbejde, vekslende ad-hoc opgaver, samt andre opgaver der følger med det at arbejde på et levende fagforeningskontor.

Beregning af diverse ydelser og andre kerneopgaver ligger på hovedkontoret.

Du vil blive en del af et team på 7 fagligt valgte, hvor tonen er fri og vi hjælper hinanden på kryds og tværs.

Jobbet vil foregå i samarbejde med vores faglig ansvarlige a-kasseleder der i samarbejde med de øvrige faglige grupper i afdelingen vil understøtte medlemmerne i at komme hurtigst muligt i arbejde igen.

Vi forventer af dig

  • Du har eller arbejder indenfor arbejdsløshedsområdet som aktør eller som vejleder. Det er en fordel at du har kendskab til a-kassearbejde i forvejen, da du skal kunne træde ind i arbejdet med det samme.
  • Du skal have kendskab til a-kasselovgivningen
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt
  • Du er udpræget serviceminded og samarbejdsvillig
  • God til at kommunikere med vores medlemmer, selv i svære situationer
  • Du er positiv og empatisk af natur
  • Har et godt overblik, og er god til at holde hovedet koldt i travle perioder
  • Rutineret bruger i Microsoft Office pakken
  • Kendskab til CRM og GO vil være en fordel
  • Det er vigtigt, at du har et positivt og afklaret forhold til ” Den Danske Model” og fagbevægelsen.
  • Stillingen er som udgangspunkt 37 timer, men der vil være mulighed en kortere arbejdstid.

Din Faglige A-kasse (FAK)
FAK er en faglig funderet a-kasse bestående af Blik & Rørs, Malerforbundets, Dansk El-Forbunds, Artisternes og Fiskernes medlemmer. Jobbet indebærer dog kun kontakt med Blik & Rørs medlemmer

Ansøgningen
Fristen for ansøgningen er fredag den 25. juni 2021 kl. 12.00. Ansøgningen og CV sendes til kredsformand Ole Wiil-Andersen på owa@blikroer.dk mrk. ” A-kassemedarbejder” i emnefeltet. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte a-kasseleder Michael Skaarup på tlf. 5153 3187.

Relateret nyheder