Fakta om efterlønnen
Efterlønsordningen er en ordning der sikrer, at du har mulighed for at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet 3 år før din pensionsalder såfremt du har været medlem af ordningen i 30 år fra du blev 30 år.
Du vil som udgangspunkt være berettiget til din individuelle dagpengesats, men der vil i efterlønsordningen ske modregning for de pensioner (såvel private som arbejdsmarkedspensioner) du vil være berettiget til at få udbetalt ved din efterlønsalder.
Efterlønsordningen rummer i øvrigt en garanti for et såkaldt "Seniorjob", såfremt du har opbrugt din dagpengeret indenfor 5 år regnet fra din efterlønsalder.
Du skal have været medlem af a-kassen og have betalt efterlønsbidrag for at opnå ret til efterløn. Hvis du ikke allerede betaler til ordningen, skal du udfylde en særlig tilmeldingsblanket.
Så meget koster det
Hvis du er fuldtidsforsikret, er efterlønsbidraget 531 kr. pr. måned (2023-tal). Er du deltidsforsikret, er efterlønsbidraget 347 kr. pr. måned (2023-tal)
Grundlæggende krav
Du skal som udgangspunkt have betalt efterlønsbidrag i mindst 30 år for at op nå ret til efterløn. Og du skal have betalt efterlønsbidrag senest fra din 30 års fødselsdag.
Du skal normalt betale efterlønsbidrag i 30 år. Men er du født før 1. januar 1978, kan du få ret til fuld efterløn, hvis dine indbetalinger opfylder nogle lempeligere krav. Afhængigt af din fødselsdato kan du være omfattet af en eller af flere af de muligheder, som de lempeligere krav giver. Læs mere neden for.
Er du født før 1. januar 1959?
Kan du opfylde indbetalingskravet ved at opfylde et af disse to krav:
- du har været medlem af en a-kasse og har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999, indtil du er 60 år eller mere. Du har betalt i mindst 20 år inden for de sidste 25 år
- du har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999, og du har været medlem af en a-kasse i 20 år inden for de sidste 25 år.
Er du født i perioden 1. januar 1959 til 31. december 1975?
Kan du opfylde indbetalingskravet ved at:
- have betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. januar 2008 indtil mindst det tidspunkt, hvor du når efterlønsalderen, og have indbetalt i mindst 25 år.
Du har mulighed for at få en bidragsfri periode, dvs. blive fri for at betale efterlønsbidrag i en periode. En bidragsfri periode svarer til den tid, du har betalt bidrag før 1. januar 2008, inden du blev 35 år - og bidrag i 2007, hvor du var fyldt 35 år.
Er du født før den 1. juli 1964?
Kan du opfylde indbetalingskravet ved at:
- have været medlem af a-kassen og har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999, indtil du får et efterlønsbevis eller går på efterløn, og have betalt i mindst 20 år.
Er du født i perioden 1. januar 1976 til 31. december 1977?
Kan du opfylde indbetalingskravet ved at:
- have betalt efterlønsbidrag, senest fra den dag du fyldte 32 år, og have betalt bidrag i 30 år.
Du kan gå på efterløn, hvis du:
- er medlem af en a-kasse
- har nået efterlønsalderen*)
- som udgangspunkt har indbetalt efterlønsbidrag i mindst 30 år
- har fået udstedt et efterlønsbevis *)
- har ret til dagpenge, når du når efterlønsalderen og står til rådighed for arbejdsmarkedet **)
- opfylder indkomstkravet på mindst 254.328 kr. (2023-tal) inden for de seneste 3 år
- har fået indberettet værdien af din pensionsformue til SKAT
**) Du skal være dagpengeberettiget den dag, hvor du går på efterløn. Det er du ikke, hvis du fx har søgt om seniorpension. Seniorpension kræver således, at din arbejdsevne er nedsat, så du maks. kan arbejde 15 timer om ugen. For at være til rådighed for arbejdsmarkedet, skal du kunne arbejde 37 timer om ugen.
| *) Efterlønsalder (efterlønsbevis og efterløn): |
Fødselsdato - fra: |
Fødselsdato - til: |
| 60½ år | 1. januar 1954 | 30. juni 1954 |
| 61 år | 1. juli 1954 | 31. december 1954 |
| 61½ år | 1. januar 1955 | 30. juni 1955 |
| 62 år | 1. juli 1955 | 31. december 1955 |
| 62½ år | 1. januar 1956 | 30. juni 1956 |
| 63 år | 1. juli 1956 | 31. december 1958 |
| 63½ år | 1. januar 1959 | 30. juni 1959 |
| 64 år | 30. juni 1959 | og fremad |
Med et efterlønsbevis er du sikret retten til at gå på efterløn selv om du efterfølgende bliver syg og ikke længere er til rådighed for arbejdsmarkedet.
Vi udsteder efterlønsbevis med virkning fra den dag, hvor du har mulighed for at gå på efterløn.
Efterlønsbeviset er en erklæring om, at betingelserne for at få efterløn er opfyldt på det tidspunkt, hvor beviset er udstedt. Udstedelsen forudsætter, at vi har alle de nødvendige oplysninger og at du opfylder betingelserne for at få udstedt beviset. Hvis vi har brug for oplysninger får du en frist på 3 måneder til at indsende oplysningerne i modsat fald mister du de rettigheder beviset giver.
For at få beviset udstedt, skal du have ret til dagpenge hvis du var ledig på bevistidspunktet. Det betyder, at du skal opfylde indkomstkravet. Hvis du er ledig må din dagpengeret ikke være opbrugt. Der er en enkelt undtagelse, som dog udelukkende gælder for medlemmer, der efter det fyldte 50. år har opbrugt retten til dagpenge og som ved fortsat indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn.
Du skal også være til rådighed for arbejdsmarkedet på bevistidspunktet. Vi skal derfor vurdere, om du fortsat er til rådighed, hvis du fx været uden tilknytning til arbejdsmarkedet i længere tid.
Når beviset er udstedt, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag. Datoen for beviset har samtidig betydning for:
- hvornår du evt. kan begynde at optjene skattefri præmier
- hvilken efterlønssats du har ret til og
- hvor stort fradrag der sker i efterlønnen
For at kunne gå på efterløn skal du opfylde indkomstkravet.
Hvis du ikke har ret til dagpenge den dag du vil på efterløn, skal du kunne dokumentere (indberettet til indkomstregisteret), at have haft en indtægt på min. 263.232 kr. (2024-tal) inden for de sidste 3 år før overgangen til efterløn.
I nogle tilfælde skal du i stedet for indkomstkravet opfylde et beskæftigelseskrav på 1.924 løntimer inden for 3 år før overgangen til efterløn.
Hvis du har fået udstedt et efterlønsbevis (udstedes når du når efterlønsalderen) skal du ikke, på tidspunktet for overgangen til efterløn opfylde kravene om anciennitet og betaling af efterlønsbidrag. Ved udstedelsen af efterlønsbeviset er der således gjort op med anciennitet og indbetaling af efterlønsbidrag.
Du skal heller ikke kunne opfylde rådighedskravet, hvis den manglende rådighed skyldes sygdom eller frihedsberøvelse. Du skal dog være opmærksom på, at såfremt du af andre årsager ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet fordi du fx har søgt om seniorpension, så vil du ikke være bedre stillet, fordi du har fået et efterlønsbevis.
Seniorpension jf. lov om social pension
Du skal være dagpengeberettiget den dag, hvor du går på efterløn. Det er du ikke, hvis du har søgt om seniorpension. Seniorpension kræver nemlig, at du ved ansøgningen har erklæret, at din arbejdsevne er nedsat, så du maks. kan arbejde 15 timer om ugen. For at være til rådighed for arbejdsmarkedet, skal du kunne arbejde 37 timer om ugen.
Når du går på efterløn, skal du have bopæl og ophold i Danmark eller i et andet EØS-land, og så skal du være medlem af en dansk a-kasse.
Der gælder særlige regler, hvis du har arbejdet eller været forsikret i udlandet. Kontakt vores medlemsteam for at høre nærmere.
Hvis du ønsker at gå på efterløn, skal du udfylde og indsende en ansøgning om efterløn (AR 283).
Du bør ikke sende ansøgningen før du har ret til at gå på efterløn. Vi kan nemlig tidligst behandle din ansøgning den dag, hvor du har ret til efterløn. Hvis du har fået dit efterlønsbevis, så har du ret til efterløn på bevisdatoen eller senere.
Hvis du er født den 1. juli 1959 eller senere
Så udgør din sats 90 % af din tidligere lønindtægt. Der er dog et loft for, hvor høj satsen kan være. Hvis du er fuldtidsforsikret, er den højeste efterlønssats 20.359 kr. pr. måned (2024-tal) før fradrag for dine pensioner. For at opnå denne sats, skal din gennemsnitlige månedsløn have været mindst 24.588 kr. pr. måned inkl. 8% arbejdsmarkedsbidrag (2024-tal) inden overgangen til efterlønnen. Er du deltidsforsikret, er den højeste sats 13.573 kr. pr. måned (2024-tal) før fradrag for pensioner.
Hvis du er født mellem 1. januar 1959 og 30. juni 1959
Så afhænger din sats af, hvornår du går på efterløn. Du skal nemlig opfylde udskydelsesreglen, for at kunne få den højeste sats (100 %-satsen). Den opfylder du ved at udskyde overgangen til efterløn i mindst ½ år, fra du fik dit efterlønsbevis. Derudover skal du som fuldtidsforsikret have arbejdet mindst 780 timer, efter du fik dit bevis. Er du deltidsforsikret, skal du have arbejdet mindst 624 timer. Hvis du går på efterløn, inden du opfylder udskydelsesreglen, kan du maksimalt få 91 % af den højeste efterlønssats. Uanset hvornår du går på efterløn, kan din efterlønssats maksimalt udgøre 90 % af din tidligere indkomst.
Hvis du er født mellem 1. juni 1956 og 31. december 1958
Så afhænger din efterlønssats af, hvornår du går på efterløn. Du skal nemlig opfylde udskydelsesreglen, for at kunne få den højeste sats (100 %-satsen). Den opfylder du ved at udskyde overgangen til efterløn i mindst 1 år, fra du fik dit efterlønsbevis. Derudover skal du som fuldtidsforsikret have arbejdet mindst 1.560 timer, efter du fik dit bevis. Er du deltidsforsikret, skal du have arbejdet mindst 1.248 timer. Hvis du går på efterløn, inden du opfylder udskydelsesreglen, kan du maksimalt få 91 % af den højeste efterlønssats. Uanset hvornår du går på efterløn, kan din efterlønssats maksimalt udgøre 90 % af din tidligere indkomst.
Hvis du er født mellem 1. januar 1956 og 30. juni 1956
Så afhænger din efterlønssats af, hvornår du går på efterløn. Du skal nemlig opfylde udskydelsesreglen, for at kunne få den højeste sats (100 %-satsen). Den opfylder du ved at udskyde overgangen til efterløn i mindst 1½ år, fra du fik dit efterlønsbevis. Derudover skal du som fuldtidsforsikret have arbejdet mindst 2.340 timer, efter du fik dit bevis. Er du deltidsforsikret, skal du have arbejdet mindst 1.872 timer. Hvis du går på efterløn, inden du opfylder udskydelsesreglen, kan du maksimalt få 91 % af den højeste efterlønssats. Uanset hvornår du går på efterløn, kan din efterlønssats maksimalt udgøre 90 % af din tidligere indkomst.
Din efterlønssats bliver beregnet på baggrund af de 12 måneder med højest A- og B-indkomst inden for de seneste 24 måneder, før du overgår til efterløn. Du kan dog ikke få en lavere sats, end du ville have fået på det tidspunkt, hvor dit efterlønsbevis blev udstedt.
Når du får dit efterlønsbevis, kan du gå direkte på efterløn, hvis du i øvrigt opfylder betingelserne.
Hvis du venter eller helt undlader at benytte dig af muligheden, har du, når du opfylder udskydelsesreglen, som udgangspunkt mulighed for at optjene skattefri præmier. Hvornår du kan begynde at optjene skattefri præmier afhænger af din fødselsdato samt hvor mange arbejdstimer du har haft.
Find din fødselsdato og læs mere om betingelserne.
En skattefri præmier kræver, at du har arbejdet mindst 481 timer. Timerne skal være indberettet til indkomstregisteret. En skattefri præmier udgør i 14.658 kr. i 2024. De skattefri præmier udbetales automatisk, når du når folkepensionsalderen. Du skal ikke selv søge om at få dem udbetalt.
|
Kan medregnes til skattefri præmier |
Kan ikke medregnes til skattefri præmie |
| Alle lønnede arbejdstimer fra lønmodtagerarbejde, der er indberettet til SKAT | Indtægter fra bestyrelsesarbejde og andre tillidserhverv |
| Alle afholdte feriedage, hvor du har fået udbetalt feriegodtgørelse fra din arbejdsgiver | Fratrædelsesgodtgørelse |
| Søgnehelligdage, hvor du enten har fået udbetalt løn eller søgnehelligdagsgodtgørelse | Frivilligt ulønnet arbejde |
| Sygedage, hvor du har fået udbetalt løn fra din arbejdsgiver | Timer ved selvstændigt bibeskæftigelse (med mindre du er på efterløn og har fået en særlig tilladelse) |
2 års reglen
Hvis du ikke går på efterløn eller venter med det til der er gået mindst 2 år regnet fra datoen på dit efterlønsbevis (der skal være indberettet mindst 3.120 timer i perioden) få efterløn med den højeste sats. Du har også mulighed for at at fortsætte med at optjene skattefri præmier, hvis du arbejder i hele eller en del af din efterlønsperiode.
På efterløn før 2 års reglen er opfyldt
Du skal være særligt opmærksom på, at hvis du vælger at gå på efterløn i den "mellemliggende periode", dvs. fra den dag, hvor du opfylder udskydelsesreglen, men før du opfylder 2-års reglen, så mister du muligheden for at kunne fortsætte med at optjene skattefri præmier ved evt. arbejde i hele eller en del af efterlønsperioden. Så vent i givet fald med at gå på efterløn til du opfylder 2 års reglen.
Hvis du har valgt ikke at betale efterlønsbidrag, og du ikke opfylder betingelserne for at opnå ret til den ordinære efterløn på noget tidspunkt inden din folkepensionsaldern, kan du under visse betingelser fortryde dit fravalg og opnå ret til efterløn.
Efterlønnen efter fortrydelsesordningen vil som udgangspunkt blive mindre end efter den ordinære ordning.
Efterlønnens størrelse nedsættes med 2% af den højeste dagpengesats for hvert hele år man mangler at betale efterlønsbidrag i forhold til den ordinære ordning.
Hvis man opfylder udskydelsesreglen og har optjent timer til den skattefri præmie nedsættes præmien med 4% for hvert hele år, man mangler at betale efterlønsbidrag i forhold til den ordinære ordning.
Når man har fået udstedt sit efterlønsbevis skal man ikke længere betale efterlønsbidrag.
Betingelser for at kunne opnå ret til efterløn efter fortrydelsesordningen
- hvis du er født før den 1. januar 1973 skal du have været medlem af en a-kasse uafbrudt fra den 1. januar 1997
- hvis du er født den 1. januar 1973 eller senere skal du have været medlem af en a-kasse uafbrudt fra det 24. år
- man må ikke kunne opnå ret til efterløn inden folkepensionsalderen efter de almindelige regler
- man skal betale efterlønsbidrag i mindst 15 år (efterlønsbidraget er 548 kr. pr. måned i 2024)
Hvis du driver, eller ønsker at drive en selvstændig virksomhed samtidig med at du er på efterløn, kræver det, at du får tilladelse til det.
OBS!
Hvis du er på efterløn når du starter virksomheden stopper udbetalingen af efterløn indtil du har fået en tilladelse til at drive virksomheden i efterlønsperioden.
Hvis du ikke får tilladelsen, vil du skulle lukke virksomheden igen, før vi kan genoptage udbetalingen af efterløn.
Læs mere om "Selvstændig virksomhed og efterløn".
Hvis du har planer om at fortsætte med at arbejde i efterlønsperioden er der forskellige forhold, du skal være opmærksom på.
Vil du til udlandet mens du er på efterløn, eller har du arbejdet i udlandet og ønsker at modtage efterløn samtidigt, er der visse regler, du skal forholde dig til.
Som efterlønsmodtager bestemmer du selv, om du vil holde ferie - og hvornår du vil holde den.
Hvis du får udbetalt feriepenge (fra et tidligere ansættelsesforhold) eller du får løn under ferien, skal ferien modregnes i efterlønnen. Du vil i givet fald blive modregnet for det antal timer, du får løn for. Hvis feriepengene før skat er lavere end efterlønnen, vil du få forskellen udbetalt i efterløn, så din samlede indkomst før skat svarer til din efterlønssats.
Udbetalt feriepenge uden at du har holdt ferie
Har du fået udbetalt feriepenge inden for de sidste 3 måneder før du gik på efterløn, uden at du holdt ferie, skal du alligevel modrenges for det antal dage du har modtaget feriepenge for. Hvis feriepengene før skat er lavere end efterlønnen, kan du få forskellen udbetalt i efterløn, så din samlede indkomst før skat svarer til din efterlønssats.
Husk at udfylde en "fraværserklæring", hvis du har fået udbetalt feriepenge inden for de sidste 3 måneder før du gik på efterløn.