Betingelser for efterløn

Er du på efterløn eller har du planer om det - så læs om betingelserne neden for

Læs siden op

Fakta om efterlønnen

Efterlønsordningen er en ordning der sikrer, at du har mulighed for at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet 3 år før din pensionsalder såfremt du har været medlem af ordningen i 30 år fra du blev 30 år. 

Du vil som udgangspunkt være berettiget til din individuelle dagpengesats, men der vil i efterlønsordningen ske modregning for de pensioner (såvel private som arbejdsmarkedspensioner) du vil være berettiget til at få udbetalt ved din efterlønsalder. 

Efterlønsordningen rummer i øvrigt en garanti for et såkaldt "Seniorjob", såfremt du har opbrugt din dagpengeret indenfor 5 år regnet fra din efterlønsalder.

Læs mere om reglerne her på siden.

Du kan gå på efterløn, hvis du:

  • er medlem af en a-kasse
  • har nået efterlønsalderen*)
  • som udgangspunkt har indbetalt efterlønsbidrag i mindst 30 år
  • har ret til dagpenge, når du når efterlønsalderen og står til rådighed for arbejdsmarkedet
  • opfylder indkomstkravet på mindst 243.996 kr. inden for de seneste 3 år
  • har fået indberettet værdien af din pensionsformue til SKAT
*) Din efterlønsalder:
Født i perioden fra:
Født i perioden til:
60½ år 1. januar 1954 30. juni 1954
61 år 1. juli 1954 31. december 1954
61½ år 1. januar 1955 30. juni 1955
62 år 1. juli 1955 31. december 1955
62½ år 1. januar 1956 30. juni 1956
63 år 1. juli 1956 31. december 1958
63½  år 1. januar 1959 30. juni 1959
64 år 30. juni 1959 og fremad
Tilmelding - betaling af efterlønsbidrag

Du skal have været medlem af a-kassen og have betalt efterlønsbidrag for at opnå ret til efterløn. Hvis du ikke allerede betaler til ordningen, skal du udfylde en særlig tilmeldingsblanket.

Så meget koster det

Hvis du er fuldtidsforsikret, er efterlønsbidraget 520 kr. pr. måned (2021-tal). Er du deltidsforsikret, er efterlønsbidraget 347 kr. pr. måned (2021-tal)

Grundlæggende krav

Du skal som udgangspunkt have betalt efterlønsbidrag i mindst 30 år for at op nå ret til efterløn. Og du skal have betalt efterlønsbidrag senest fra din 30 års fødselsdag. 

Du skal normalt betale efterlønsbidrag i 30 år. Men er du født før 1. januar 1978, kan du få ret til fuld efterløn, hvis dine indbetalinger opfylder nogle lempeligere krav. Afhængigt af din fødselsdato kan du være omfattet af en eller af flere af de muligheder, som de lempeligere krav giver. Læs mere neden for.

Er du født før 1. januar 1959?

Kan du opfylde indbetalingskravet ved at opfylde et af disse to krav:

  • du har været medlem af en a-kasse og har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999, indtil du er 60 år eller mere. Du har betalt i mindst 20 år inden for de sidste 25 år
  • du har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999, og du har været medlem af en a-kasse i 20 år inden for de sidste 25 år.

Er du født i perioden 1. januar 1959 til 31. december 1975?

Kan du opfylde indbetalingskravet ved at:

  • have betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. januar 2008 indtil mindst det tidspunkt, hvor du når efterlønsalderen, og have indbetalt i mindst 25 år.

Du har mulighed for at få en bidragsfri periode, dvs. blive fri for at betale efterlønsbidrag i en periode. En bidragsfri periode svarer til den tid, du har betalt bidrag før 1. januar 2008, inden du blev 35 år - og bidrag i 2007, hvor du var fyldt 35 år.

Er du født før den 1. juli 1964?

Kan du opfylde indbetalingskravet ved at:

  • have været medlem af a-kassen og har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999, indtil du får et efterlønsbevis eller går på efterløn, og have betalt i mindst 20 år.

Er du født i perioden 1. januar 1976 til 31. december 1977?

Kan du opfylde indbetalingskravet ved at:

  • have betalt efterlønsbidrag, senest fra den dag du fyldte 32 år, og have betalt bidrag i 30 år.
Indkomstkravet

For at kunne gå på efterløn skal du opfylde indkomstkravet. 

Hvis du ikke har ret til dagpenge den dag du vil på efterløn, skal du kunne dokumentere (indberettet til indkomstregisteret), at have haft en indtægt på min. 243.996 kr. (2021-tal) inden for de sidste 3 år før overgangen til efterløn. 

I nogle tilfælde skal du i stedet for indkomstkravet opfylde et beskæftigelseskrav på 1.924 løntimer inden for 3 år før overgangen til efterløn.

Rådighedskravet

Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at kunne gå på efterløn. Hvis du har været syg inden overgangen til efterløn, kan det i yderste konsekvens betyde, at du ikke kan gå på efterløn.

Vær opmærksom på, at hvis du har fået et efterlønsbevis, så er der ikke krav om, at du skal være til rådighed for arbejdsmarkedet den dag, hvor du går på efterløn.

Bopælskravet

Når du går på efterløn, skal du have bopæl og ophold i Danmark eller i et andet EØS-land, og så skal du være medlem af en dansk a-kasse. 

Der gælder særlige regler, hvis du har arbejdet eller været forsikret i udlandet. Kontakt vores medlemsteam for at høre nærmere.

Efterlønsbeviset

Når du når efterlønsalderen, får du automatisk dit efterlønsbevis, hvis vi har alle oplysninger. Et efterlønsbevis sikrer dig blandt andet imod at miste retten til efterløn på grund af efterfølgende sygdom.

Efterlønsbeviset giver dig nogle fordele, du ikke ville have uden beviset.

Beviset giver dig med det samme 3 fordele:

  • Du får ret til at gå på efterløn senere, selvom du skulle blive syg eller frihedsberøvet den dag, hvor du vil på efterløn.
  • Du får som minimum ret til at få din efterlønssats beregnet ud fra mindst den indtægt, du havde, da du fik udstedt efterlønsbeviset. Det kan være en fordel, hvis du senere går ned i løn.
  • Du slipper for at betale efterlønsbidrag fra den dato, beviset er udstedt.

Beviset kan derudover give nogle yderligere fordele senere. For de fleste gælder, at man ved at udskyde efterlønnen og arbejde i et vist omfang, kan få den høje efterlønssats og skattefri præmie.
Læs mere om skattefri præmier.

Er du født før 1. januar 1954 kan du også få et lempeligere fradrag for pensioner. Er du født den 1. juli 1959 eller senere har du umiddelbart ret til den høje sats, hvis din løn er høj nok. For at du kan få en given efterlønssats  (91 eller 100 % af dagpengesatsen) skal du, udover at opfylde evt. andre betingelser, have en løn af en vis størrelse.

Efterlønssatsen

Din efterlønssats bliver beregnet på baggrund af de 12 måneder med højest A- og B-indkomst inden for de seneste 24 måneder, før du overgår til efterløn. 

Du kan få op til 90% af din tidligere løn, dog ikke mere end den maksimale dagpengesats. 

Du kan dog ikke få en lavere sats, end du ville have fået på det tidspunkt, hvor dit efterlønsbevis blev udstedt.

Ansøgning om efterløn

Hvis du ønsker at gå på efterløn, skal du udfylde og indsende en ansøgning om efterløn (AR 283). 

Inden du sender en ansøgning om efterløn skal du være opmærksom på, at tidligst kan gå på efterløn når du nået efterlønsalderen og i øvrigt opfylder betingelserne for efterløn.

Send ansøgning


Selvstændig virksomhed

Hvis du driver, eller ønsker at drive en selvstændig virksomhed samtidig med at du er på efterløn, kræver det, at du får tilladelse til det. 

Læs mere om "Selvstændig virksomhed og efterløn".

Arbejde i efterlønsperioden

Hvis du har planer om at fortsætte med at arbejde i efterlønsperioden er der forskellige forhold, du skal være opmærksom på.

Læs mere om arbejde i efterlønsperioden

Til udlandet i efterlønsperioden?

Vil du til udlandet mens du er på efterløn, eller har du arbejdet i udlandet og ønsker at modtage efterløn samtidigt, er der visse regler, du skal forholde dig til.

Læs mere om "Udland og efterløn"