Dagpenge fra a-kassen

Sådan får du ret til dagpenge

For at få dagpenge skal du have været medlem af en a-kasse i mindst 1 år og opfylde enten indkomstkravet eller beskæftigelseskravet. Hvilket krav der gælder for dig, afhænger af, hvornår du sidst har fået dagpenge.

Hvornår bruger man hvilket krav?

- Indkomstkravet gælder, hvis du aldrig har fået dagpenge før, eller hvis det er mere end 3 år siden, du sidst havde dagpengeret.

- Beskæftigelseskravet gælder, hvis du har fået dagpenge inden for de sidste 3 år og har brugt hele din dagpengeret.

Indkomstkravet i 2026

Indkomstkravet skal du opfylde, når du skal have dagpenge for første gang eller efter en pause på over 3 år.

I 2026 er kravet 286.632 kr. (fuldtidsforsikret). Beløbet skal være tjent inden for de seneste 3 år, og kun løn optjent som medlem af en a-kasse kan tælle med.

Du kan højst medregne 23.886 kr. pr. måned. Har du kun været medlem i 1 år, tæller kun lønnen fra dette år – kravet er stadig det samme.

Lønnen skal være udbetalt efter gældende regler/overenskomster. Kravet skal sikre, at man har haft reel tilknytning til arbejdsmarkedet.

Beskæftigelseskravet i 2026

Beskæftigelseskravet skal du opfylde, når du har brugt hele din dagpengeret og skal optjene en ny.

Du skal have arbejdet et bestemt antal timer som medlem af en a-kasse:

- 1.924 timer på 3 år (fuldtidsforsikret).

- 1.258 timer på 3 år (deltidsforsikret).

Kun timer arbejdet som medlem af en a-kasse tæller med.

Eksempel: Har du arbejdet 1.924 timer over 2 år, men kun været medlem i det sidste år, tæller kun timerne fra medlemsperioden. Du skal derfor arbejde mere, før du igen kan få dagpenge.

Timerne skal være udført på lovlige vilkår. Timer med offentligt tilskud, fx løntilskud eller jobrotation, tæller ikke med.

Kontoen har to hovedformål:

• Den registrerer løntimer fra ordinær ustøttet beskæftigelse, som er indberettet til indkomstregisteret (og visse sidestillede forhold samt arbejde i udlandet).
• Timerne kan bruges enten til at forlænge din dagpengeret med op til ét år, hvis du udnytter dem under ledighed, eller til at genoptjene en ny to-årig dagpengeperiode, hvis du når den krævede beskæftigelse (for tiden 1.924 timer inden for tre år.

For hver løntime indsat på din beskæftigelseskonto får du ret til at modtage dagpenge i 2 timer (i ydelsesperioden) inden for en periode på 3 timer (referenceperioden). 

Kontoen nedskrives, hver gang du forlænger din dagpengeret eller bruger timer til genoptjening – typisk med 0,5 time pr. dagpengetime, du får udbetalt under forlængelsen. 

Når du indplaceres i en ny dagpengeperiode, nulstilles beskæftigelseskontoen og starter forfra. Timer, der en gang har været brugt til indplacering, kan ikke genbruges.

Hvis du har brugt alle dine dagpenge, men i mellemtiden har haft arbejde – fx vikariater eller tidsbegrænsede ansættelser – kan du forlænge din dagpengeperiode med de timer, du har arbejdet, efter du begyndte at få dagpenge.

• Hver arbejdstime giver 2 ekstra dagpengetimer.

• Du kan højst få godskrevet 962 arbejdstimer, hvilket giver 1.924 ekstra dagpengetimer – svarende til 1 års ekstra dagpenge.

De ekstra timer skal bruges inden for 3 gange så lang tid, som du har arbejdet.
Eksempel: Har du arbejdet 2 uger, skal de ekstra dagpengetimer bruges inden for 6 uger.

Du kan højst optjene et halvt års arbejdstimer, og derfor kan de ekstra dagpengetimer bruges i maksimalt halvandet år.

Genoptjening af en ny dagpengeperiode (genindplacering)

Du kan optjene en ny fuld dagpengeret på 2 år, hvis du siden sidst, du fik dagpenge, har arbejdet nok timer.

• Du skal have mindst 1.924 arbejdstimer registreret i indkomstregisteret.

• Det svarer til 1 års fuldtidsarbejde inden for 3 år.

Har du drevet selvstændig virksomhed (enten din egen eller en, du er medejer af), kan overskuddet fra virksomheden også bruges til at optjene en ny dagpengeret, hvis det er stort nok.

Vigtigt: Arbejde med offentlig støtte – fx løntilskud – tæller ikke med til genoptjening af dagpenge.

Sådan beregner vi din dagpengesats

Vi bruger de 12 måneder med den højeste løn inden for de seneste 2 år og beregner et gennemsnit.

Du kan få op til 90 % af din tidligere løn, men aldrig mere end:

• 22.041 kr. pr. måned før skat (maksimumssatsen i 2026).

For at få den maksimale sats skal du i gennemsnit have tjent mindst ca. 24.490 kr. om måneden, før du blev ledig.

Beskæftigelsestillæg – ekstra i de første 3 måneder

Den samlede sats kan højst være:

• 26.198 kr. pr. måned før skat (maksimum inkl. tillæg i 2026).

Hvem kan få beskæftigelsestillæg?

Du skal opfylde tre krav:

1. 4 års sammenhængende medlemskab

Du skal have været medlem af en a-kasse i 4 år uden huller. Skift af a-kasse eller medlemsstatus gør ikke noget.

2. Tilstrækkelig høj indkomst eller timer

Hvis du får dagpengeret via indkomstkravet:

• Mindst 573.264 kr. i samlet indkomst inden for 3 år.
• Du kan højst få godskrevet 23.886 kr. pr. måned i optjeningen.

Hvis du har genoptjent dagpengeretten via timer:

• Mindst 3.848 løntimer inden for 3 år.

3. Din beregnede sats skal ligge over maksimum

Du kan kun få tillægget, hvis din beregnede dagpengesats ligger over 22.041 kr.

Vigtigt at vide

• Tillægget gives kun i de første 3 måneder af dagpengeperioden.
• Efter 3 måneder falder satsen tilbage til 22.041 kr. pr. måned.
• Du kan kun få et nyt tillæg ved indplacering eller genindplacering.

Eksempel – ret til beskæftigelsestillæg

Maria har været medlem af en a-kasse i 4 år uden huller. Hun bliver ledig i 2026.

Hun opfylder indkomstkravet til dagpenge og har haft en samlet indkomst på 620.000 kr. inden for de seneste 3 år. Selvom hun kun kan få godskrevet 23.886 kr. pr. måned, ligger hendes optjente indkomst fortsat over de 573.264 kr., der kræves for beskæftigelsestillæg.

I de 12 måneder med højeste indkomst har Maria tjent 30.000 kr. om måneden i gennemsnit.

• 90 % af 30.000 kr. = 27.000 kr.
• Maksimum uden tillæg i 2026 = 22.041 kr.
• Da hendes beregnede sats ligger over maksimum, kan hun få beskæftigelsestillæg.

Maria opfylder derfor alle tre krav og får beskæftigelsestillæg. Hendes samlede sats de første 3 måneder er:

26.198 kr. pr. måned før skat (maksimum inkl. tillæg i 2026).

Samlet oversigt over de gældende dagpengesatser i 2026

Udfyld din ansøgning om dagpenge på Min side.

I ansøgningen skal du bl.a. fortælle:

• Hvor du senest har arbejdet, og hvorfor du søger dagpenge nu.

• Om du har eller har haft en selvstændig virksomhed – eller har arbejdet i din ægtefælles eller samlevers virksomhed.

Har du fx et CVR-nummer eller ejer/medejer af en virksomhed (uanset type eller størrelse), skal du også udfylde et særligt spørgeskema.

Er du blevet opsagt, skal du huske at uploade din opsigelse på Min side.

Hvis du selv er skyld i, at du mister dit arbejde

Du kan blive vurderet som selvforskyldt ledig, hvis du:

• selv siger dit job op

• bliver afskediget på grund af forhold, du selv er ansvarlig for

• stopper i et tilbud fra kommunen eller afslår et tilbud, som er aftalt med kommunen og fremgår af Min Plan

• afslår et arbejde, som kommunen har henvist dig til

I disse situationer får du 3 ugers karantæne, hvor du ikke kan få dagpenge.

Gentagelsestilfælde

Hvis du to gange inden for 12 måneder bliver vurderet som selvforskyldt ledig, mister du retten til dagpenge, indtil du igen opfylder arbejdskravet ved at have haft:

• mindst 300 timer inden for 3 sammenhængende måneder (ved månedsindberetning), eller

• mindst 276 timer inden for 12 sammenhængende uger (ved uge- eller 14-dagesindberetning)

Hvis du laver en fratrædelsesaftale med din arbejdsgiver, kan det give 3 ugers karantæne i a-kassen. Det skyldes, at du i den situation bliver betragtet som om, du selv har accepteret at stoppe.

Skal du selv sige op?

Som hovedregel bør du aldrig selv sige op, fordi det altid giver karantæne. En fratrædelsesaftale kan dog være en god løsning, hvis:

• du allerede er blevet varslet opsigelse, eller
• der er stor risiko for, at du snart bliver opsagt.

Hvis arbejdsgiveren presser dig til at sige op

Bliver du truet med opsigelse for at få dig til selv at sige op, skal du ikke lade dig presse. Gør i stedet følgende:

• Kontakt din lokalafdeling, hvis du er medlem af en fagforening, og få rådgivning.
• Overvej en fratrædelsesaftale, hvis det alligevel ender med en opsigelse.

Det skal du tjekke i aftalen

Før du underskriver en fratrædelsesaftale, skal du sikre dig:

• at opsigelsesvarslet ikke er kortere, end du har ret til,
• aftalen er gennemgået af din lokalafdeling, så du er sikker på, at den er korrekt og til din fordel.

Hvis du vil have dagpenge, er det et krav, at du opretter et CV på jobnet.dk. CV’et skal være søgbart for arbejdsgivere, så de kan finde dig, når de søger efter kandidater.

Du gør CV’et søgbart ved at udfylde alle de obligatoriske felter:

• Uddannelse
• Arbejdserfaring
• Kontaktoplysninger
• ”Jeg søger job som” (din ønskede stilling)
• Ansættelsesbetingelser (fx fuldtid/deltid, geografisk område m.m.)

Når disse felter er udfyldt, bliver CV’et automatisk synligt for arbejdsgivere.

Vejledning og hjælp

Hvis du har brug for hjælp til at oprette dit CV, kan du kontakte Jobnet-support på telefon 70 15 20 30 

Derudover indkalder vi dig til en jobsamtale i din lokale a-kasseafdeling, hvor vi sikrer, at CV'et er oprettet og søgbart for arbejdsgivere.

Når du bliver ledig, starter dit kontaktforløb i a-kassen. I de første 3 måneder du er ledig og modtager dagpenge, har Din Faglige A-kasse ansvaret for at holde 3 jobsamtaler med dig. Samtalerne skal støtte dig i din jobsøgning og sikre, at du hurtigt kommer videre i job.

De 3 jobsamtaler finder sted i din lokalafdeling og kræver, at du møder fysisk frem til den første af samtalerne. Til de efterfølgende samtaler kan vi aftale, at de foregår digitalt, hvis du foretrækker det.

Efter de første 3 måneder overtager kommunen ansvaret for de løbende samtaler. Vi følger dog stadig din sag og er altid klar til at hjælpe dig videre i din jobsøgning.

Se denne vejledningsvideo om jobsøgning, Min Plan og jobsamtaler i a-kassen

Du får besked, når det er tid til at booke dine samtaler. Husk at overholde de angivne frister – ellers kan det få betydning for din ret til dagpenge.

Som medlem har du pligt til at deltage i jobsamtaler i a-kassen. Det er en vigtig del af dit forløb som ledig og hjælper os med at støtte dig bedst muligt i din jobsøgning.

Du skal selv booke dine samtaler, når du får besked om det. Bookingen skal ske inden fristen – ellers risikerer du at miste retten til dagpenge, indtil du har haft samtalen.

Husk derfor at holde øje med din post på Min side og på jobnet.dk, så du ikke går glip af vigtige beskeder fra os.

Møder du ikke op til en samtale i a-kassen eller kommunen – og har du ikke meldt afbud eller haft en gyldig grund – har det konsekvenser for dine dagpenge:

• Du mister retten til dagpenge fra og med dagen, du skulle have været til samtale.

• Du kan først få dagpenge igen, når du har deltaget i en ny samtale.

• Dagpengene for de mellemliggende dage bliver ikke udbetalt – de kan ikke efterbetales.

Det betyder, at selv én enkelt udeblivelse kan koste dig flere dages dagpenge.

Gyldige grunde til udeblivelse

En gyldig grund kan være, at du på mødetidspunktet er indkaldt til en jobsamtale hos en arbejdsgiver, eller hvis du er på arbejde på mødetidspunktet. 

Hvis du er forhindret i at komme til en samtale skal du kontaktek os med det samme, så vi har mulighed for at tage stilling til om du har en gyldig grund til at aflyse samtalen samt finde en ny mødetid til dig.

Hvis du er forhindret i at møde til en samtale i kommunen, skal du kontakte dem med det samme.

G-dage er de første dage, du er ledig, hvor din arbejdsgiver skal betale dig en arbejdsgivergodtgørelse. Det gælder både, hvis du bliver opsagt fra et fast job, eller hvis et midlertidigt ansættelsesforhold slutter.

Hvornår har du ret til G-dage?

For at få G-dage skal alle følgende betingelser være opfyldt:

1. Du er medlem af en a-kasse og berettiget til dagpenge.

2. Du har arbejdet mindst 74 timer inden for de seneste 4 uger før din ledighed.

3. Du er blevet ledig, fordi ansættelsen er afsluttet (ikke selv sagt op).

Hvor mange G-dage kan du få?

• Du kan få op til 2 G-dage pr. opsigelse/afsluttet ansættelse.
• Har du kun ret til én dag (fx hvis du hurtigt får nyt arbejde), får du kun udbetalt for den ene dag.

Hvad får du udbetalt?

Satsen i 2026 er:
• 1017 kr. for en hel G-dag.
• 509 kr. for en halv G-dag.

En hel G-dag svarer til en dag, hvor du ellers ville have fået dagpenge for fuld tid.
En halv G-dag er, hvis du kun ville have haft dagpenge for en del af dagen.

Vigtigt at vide om G-dage

• Din arbejdsgiver skal automatisk udbetale G-dagene til dig – du behøver ikke søge om dem hos os.
• Hvis arbejdsgiveren ikke betaler, kan du bede os om hjælp til at kræve beløbet.
• Du kan maksimalt få 16 G-dage pr. kalenderår – uanset hvor mange jobs du har haft.
• G-dage tæller ikke som dagpengeforbrug, da de betales af arbejdsgiver, ikke a-kassen.

For at få dagpenge skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet – det betyder, at du skal søge aktivt efter arbejde og være klar til at starte hurtigt, hvis du får et jobtilbud.

Søg mindst 2 jobs hver uge

• Du skal søge mindst 2 forskellige jobs hver uge. 

• Alle jobansøgninger skal skrives ind i Jobloggen på jobnet.dk, så vi og kommunen kan se, at du søger aktivt.

• Du skal søge bredt – både inden for dit fagområde og inden for andre områder, hvor du har erfaring eller uddannelse. Har du flere områder, skal du søge inden for dem alle.

Klar til at starte med kort varsel

• Du skal kunne tage et job med dags varsel – altså begynde næste dag, hvis du får tilbuddet.

• Du må ikke have planer eller forpligtelser, der forhindrer dig i at starte hurtigt (fx uvarslet ferie eller andet arbejde).

Helbred og rådighed

• Hvis dit helbred forhindrer dig i at udføre bestemte typer arbejde, har du pligt til at kontakte os.

• Vi skal sikre, at du stadig opfylder rådighedskravene så du undgår at miste din ret til dagpenge.

For at få dagpenge skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder, at du skal kunne tage et arbejde hurtigt og aktivt gøre en indsats for at finde job. Start med at se denne vejledningsvideo om rådighedsreglerne

Du står til rådighed, når du:

• Bor og opholder dig i Danmark.

• Er tilmeldt jobnet.dk og har et søgbart CV med de obligatoriske oplysninger.

• Deltager i alle møder hos a-kassen og kommunen, som du bliver indkaldt til og/eller selv booker.

• Kan starte i et nyt (evt. henvist) arbejde med dags varsel – det betyder alt arbejde, du kan udføre.

• Søger mindst 2 jobs hver uge og registrerer dem i Jobloggen på jobnet.dk. Du skal om nødvendigt også kunne uploade eksempler på dine ansøgninger.

• Søger de jobs, som a-kassen eller Jobcenteret beder dig om at søge.

• Ikke begrænser din jobsøgning til sæsonarbejde, en bestemt arbejdsgiver eller kun jobs i udlandet.

• Bruger alle dine kompetencer – har du flere uddannelser eller erfaringer, skal du søge job inden for alle områderne.

Hvis du ikke overholder reglerne:

• Du kan miste retten til dagpenge i en kortere eller længere periode.

• Afviser du et job eller et tilbud, som du bliver henvist til, eller stopper du selv i et job uden gyldig grund, får du 3 ugers karantæne uden dagpenge.

• Sker det to gange inden for 12 måneder, mister du dagpengeretten, indtil du har haft almindeligt arbejde i:

  • 300 timer på 3 måneder (ved månedsindberetning)

  • 276 timer på 12 uger (ved uge- eller 14-dagesindberetning)

Som ledigt medlem skal du deltage i de aktiviteter og tilbud, du har aftalt med a-kassen og kommunen. De står i din Min Plan.

Hvis du ikke møder op

Hvis du bliver væk fra et tilbud uden en gyldig grund:

• stopper din udbetaling af dagpenge fra den dag, du skulle være mødt

• kan du først få dagpenge igen, når du deltager i tilbuddet eller starter i et nyt aftalt tilbud

• får du ikke udbetalt dagpenge for den periode, hvor du er udeblevet – og de kan ikke efterbetales

Hvornår har du en gyldig grund?

Det regnes som gyldig grund, hvis du fx:

• starter i arbejde

• skal til en jobsamtale

• skal til møde eller aktivitet i a-kassen eller kommunen

• holder ferie, som du har anmeldt korrekt

• har meldt dig syg inden du skulle møde

Når der er tale om selvforskyldt ledighed

Du kan få en sanktion, hvis du fx:

• siger dit job op uden gyldig grund

• bliver opsagt på grund af forhold, der skyldes dig

• stopper i et tilbud fra kommunen eller siger nej til et tilbud

• siger nej til et job, kommunen har henvist dig til

Hvis det sker, får du 3 ugers karantæne uden dagpenge.

Sker det to gange inden for 12 måneder, mister du dagpengeretten, indtil du har haft arbejde uden støtte i:

• 300 timer på 3 måneder (ved månedsindberetning), eller

• 276 timer på 12 uger (ved uge- eller 14-dagesindberetning)

For at få udbetalt dagpenge skal du indsende dit dagpengekort senest 1 måned og 10 dage efter den måned, kortet dækker. Det betyder fx, at dagpengekortet for april skal være modtaget inden 10. juni. Overskrider du fristen, mister du retten til dagpenge for den måned – og de kan ikke udbetales bagefter.

Udfyld kortet korrekt – undgå problemer senere

Det er vigtigt at udfylde kortet korrekt og fuldstændigt, da forkerte oplysninger kan føre til tilbagebetalingskrav eller sanktioner. Derfor skal du:

- Angive alle arbejdstimer, også små beløb eller deltidsarbejde.

- Oplyse alle typer indtægter, fx løn, honorar eller B-indkomst.

- Registrere ferie, sygdom og andre forhold, der har betydning for din ydelse korrekt.

Hvis dine oplysninger ikke stemmer overens med de indberetninger vi modtager fra indkomstregisteret betyder det, at vi skal regulere dine dagpenge og i nogle tilfælde give dig en sanktion.

Sådan undgår du fejl

• Indsende kortet inden 1 måned og 10 dage efter månedens udløb så du ikke mister dagpengene for periode.
• Udfylde alle arbejdstimer og indtægter så du undgår krav om tilbagebetaling dagpenge, sanktioner mv.
• Være grundig og præcis med ferie, sygdom mv. så du forhindrer sanktioner og unødige efterreguleringer.
  
  

Udfyld dit dagpengekort
Vejledning - udfyldelse af dagpengekort
Udbetalingsperioder i 2026

For at vi kan udbetale dagpenge, skal du have ret til mindst 14,8 timers dagpenge i den enkelte måned.

Det betyder, at hvis du arbejder så meget, at dit samlede fradrag overstiger 145,53 timer i en måned, kan du ikke få udbetalt dagpenge for den måned.

Denne regel kaldes mindsteudbetalingsreglen.

Eksempel:
Hvis du i en måned arbejder 150 timer, vil dit fradrag være så stort, at der ikke er flere timer tilbage, vi kan udbetale dagpenge for. Du får derfor ingen dagpenge i den måned.

Du kan dog igen få dagpenge måneden efter, hvis du arbejder færre timer og dermed har timer nok til udbetaling.

De oplysninger du skriver på dit dagpengekort bliver sammenholdt med oplysninger om løntimer, som arbejdsgiverne indberetter til indkomstregisteret. Meningen med dette, er at sikre, at du har fået en korrekt udbetaling.

”Gætteperiode”

Når du sender dit dagpengekort til os inden måned er udløbet, oplyser du om de evt. løntimer du forventer at have i den sidste del af måneden. Det kaldes "gætteperioden", hvor der er mulighed for, at regulere mulige uoverenstemmelser.

Efterregulering og betaling

Hvis du har oplyst for mange timer sammenlignet med det din arbejdsgiver har indberettet til indkomstregisteret, vil du modtage en efterbetaling fra, da du i så fald ikke har fået en korrekt udbetaling.

Har du oplyst færre løntimer end din arbejdsgiver har indberettet til indkomstregisteret, vil vi foretage en modregning i det du har fået for meget. Vi modregner i den næste dagpengeudbetaling. Hvis det måtte vise sig, at vi ikke kan foretage en modregning inden for 3 måneder (hvis du fx er gået i arbejde) skriver vi til dig via Min side og beder dig om at overføre beløbet til os..

Din udbetaling af dagpenge er foreløbig

Du får udbetalt dagpenge "på forskud". Det betyder, at der er tale om en foreløbig udbetaling fra vores side. Hvis vores kontrol viser, at du har fået for meget udbetalt, vil vi regulere den.

Løntimer

Du skal oplyse om dine løntimer og din lønindtægt på dagpengekortet. Når vi skal kontrollere din udbetaling, tager vi udgangspunkt i dine løntimer. Det er derfor meget vigtigt, at du udfylder dagpengekortet så korrekt og så godt som det er muligt. Du skal således altid oplyse det antal timer, du har arbejdet, og som du får løn for i den pågældende måned. Husk også at oplyse om merarbejde og ulønnet arbejde.

Nedenfor kan du læse om typiske årsager til, at der er uoverensstemmelse mellem timerne på dit dagpengekort og i Indkomstregistret, som betyder, at vi vil undersøge, om din dagpenge skal efterreguleres.

Typiske uoverensstemmelser, når vi kontrollerer dine dagpenge:

- Du har glemt at oplyse om løntimer, som du har fået udbetalt for merarbejde.

- Du har glemt at oplyse om ulønnet arbejde.

- Din lønperiode er en forskudt måned (fx fra den 20. til den 19. i den efterfølgende måned). Bemærk at du stadig skal skrive de timer på dagpengekortet, som du reelt har haft fra den 1. til den 30. eller 31. i måneden.

- Din lønperiode følger ikke kalendermåneden, fx fordi du er ugelønnet, 14.dagslønnet eller månedslønnet med varierende antal løntimer, hvilket sjældent passer med en hel kalendermåned. Bemærk at du stadig skal skrive de timer på, som du reelt har haft fra den 1. til den 30. eller 31. i måneden.

OBS! Følger din lønperiode ikke kalendermåneden, er det vigtigt, at du selv holder regnskab over antallet af de arbejdstimer, som du har haft i måneden. Det er en god idé, at du i en kalender eller en vagtplan skriver de løntimer, du har haft dag for dag. Du kan også vælge at gemme dine timesedler.

Er forskellen på de oplyste timer mere eller mindre end 37 løntimer?

Er forskellen på de oplyste timer mere end 37 timer, sender vi dig en høring, hvor du inden en bestemt tidsfrist skal forklare, hvorfor der er forskel på løntimerne på dagpengekortet og på din arbejdsgivers indberetning til indkomstregistret. Forskellen på mere end 37 timer behøver ikke at betyde, at du har gjort noget forkert, da det fx kan være din arbejdsgiver, der har indberettet et forkert timetal til indkomstregistret.

Er forskellen mindre end 37 timer

Er forskellen mindre end 37 timer, vil du få en besked fra os om, at din næste udbetaling vil blive reguleret samt beløbets størrelse. Vi fortæller også, hvad du skal gøre, hvis du ikke er enig og ønsker at klage over for vores regulering.

Ingen bagatelgrænse

Der er ingen bagatelgrænse for, hvor meget der skal reguleres. Vi skal derfor – uanset beløbets størrelse – regulere din udbetaling, når der er forskel på de oplyste timer på dagpengekortet og arbejdsgiverens indberetning til indkomstregistret.

Du mister en dags dagpenge, hver 4. måned, hvis du har fået indberettet mindre end 148 løntimer til indkomstregisteret i perioden. Den første 4-månedersperiode starter fra den 1. i den måned, hvor du får udbetalt dagpenge. Er datoen fx den 1. juli 2025, er det juli, der er den første måned i perioden. Den næste 4-månedersperiode starter dagen efter den seneste 4-månedersperiode er afsluttet. Optjener du ret til en ny dagpengeperiode, begynder en ny 4-månedersperiode.

4-månedersperioden forlænges med antallet af kalendermåneder, hvor du fx har fået sygedagpenge, barselsdagpenge og/eller støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn. Perioden forlænges dog ikke med kalendermåneder, hvis du i perioden også har fået udbetalt dagpenge. 

4-månedersperioden forlænges også, hvis du i hele måneden har deltaget i tilbud om en erhvervsuddannelse som led i uddannelsesløft.

Hvis 4-månedersperioden forlænges, pålægges karensen ved udløbet af den forlængede 4-månedersperiode.

Undtagelser for karens

Du bliver ikke pålagt en karens, hvis du for 4-månedersperioden eller den forlængede 4-månedersperiode har fået indberettet mere end 148 løntimer som til indkomstregisteret. Du bliver heller ikke pålagt karens, hvis du ikke modtager dagpenge for den sidste måned i 4-månedersperioden eller i den forlængede 4-månedersperiode.

Dog bliver du pålagt en karens, hvis du i hele eller en del af karensmåneden har:

• modtaget førtidspension
• været ansat i løntilskud
• afviklet karantæne

I disse situationer udskydes karensen.

Hvis du sammenlagt har fået dagpenge i 4 år (7.696 udbetalte timer) inden for en periode på 8 år, bliver din dagpengeperiode afkortet med 1 måned.

Afkortningen betyder, at du mister 160 dagpengetimer (svarende til 1 måneds fuldtidsdagpenge) i din nuværende dagpengeperiode.

Hvis du har mindre end 1 måneds dagpenge tilbage, træder afkortningen først i kraft, når du næste gang bliver ny-indplaceret i dagpengesystemet.

Reglen skal sikre, at dagpengeperioden ikke bliver forlænget uforholdsmæssigt meget over tid, hvis du flere gange har modtaget dagpenge.

Så er det vigtigt, at du på din første sygedag, husker at melde/registrere din sygdom på jobnet.dk

Når du gør det får vi automatisk besked fra kommunen om at du er syg. 

Vi udbetaler som udgangspunkt almindelige dagpenge de første 14 dage af din sygdomsperiode. Hvis du er syg i mere end 14 dage, skal du have sygedagpenge fra Udbetaling Danmark.

Se denne vejledning, hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre: Hvordan du melder dig syg

Når du starter i job og ikke længere skal have dagpenge, skal du gøre følgende:

1. Afmeld dig som ledig
Gå ind på jobnet.dk og afmeld dig som ledig. Når du har gjort det, får vi automatisk besked om, at du ikke længere skal have dagpenge fra os – fra den dag, du afmeldes.

2. Udfyld dit sidste dagpengekort
Når du indsender det sidste dagpengekort, skal du:

• skrive de timer, du har arbejdet,
• oplyse din arbejdsgivers navn.

Når du kommer til feltet “arbejdsgiver”, får du mulighed for at vælge: Gået i arbejde – skal ikke have ydelser”. Det er vigtigt, at du vælger denne mulighed, så sørger systemet automatisk for, at du ikke får for mange dagpenge.

(Et godt tip: Indsend først dit kort, når du kender dine arbejdstimer for hele perioden.)

3. Fortæl os om dit nye job
Send os en besked på Min side, hvor du oplyser os om, hvor du er blevet ansat - så har vi mulighed for at opdatere oplysningerne om din nye arbejdsplads.

4. Beskeder og notifikationer
Hvis du ikke længere vil have beskeder om at indsende udbetalingskort, kan du afmelde tjenesten på Min side. Vent dog med at afmelde, til du har sendt dit sidste kort.

5. Hvis du ikke arbejder fuld tid
Hvis dit nye job kun er på deltid, skal du ikke afmelde dig på Jobnet. Det kan være, at du har ret til at få supplerende dagpenge i en periode. Læs mere om supplerende dagpenge.

6. Mindre intensiv indsats
Er der 6 uger eller mindre til, du afmelder dig som ledig? Så kan du måske blive omfattet af ”mindre intensiv indsats”. Læs mere om mindre intensiv indsats.