Kontaktforløbet
Når du har meldt dig ledig på jobnet.dk skal du som udgangspunkt deltage i 3 jobsamtaler i din lokalafdeling. Hvis du er ledig efter de første 3 måneder, skal du til jobsamtaler i kommunen.
Det er a-kassen der har ansvaret for at få dig i job i de første 3 måneder af din ledighed.
Se denne vejledningsvideo om jobsamtaler, jobsøgning mv.
Når du har meldt dig edig på jobnet.dk skal du deltage i en første jobsamtale i din lokalafdeling.
Vi indkalder dig automatisk til samtalen umiddelbart efter du har meldt dig ledig. Vi sender indkaldelsen til din "indbakke" på Min side. Du har pligt til at deltage i samtalen.
Personligt fremmøde
Den første jobsamtale kræver personligt fremmøde i din lokalafdeling.
Ved de efterfølgende 2 jobsamtaler bestemmer du selv om de skal foregå ved personligt fremmøde eller om du foretrækker at samtalen afholdes digitalt, fx via Google Meet, Zoom, Microsoft Teams, - eller telefonisk.
Formålet med samtalerne
Samtalerne vil have fokus på, at du hurtigst muligt kommer i arbejde igen.
Vi udarbejder sammen med dig Min Plan, som
beskriver den indsats, der skal bringe dig i arbejde igen. Min Plan skal indeholde dine 2 jobmål og den måde, hvorpå du fremadrettet skal søge arbejde - herunder din pligt til at registere minimum 2 søgte stillinger i din Joblog pr. uge. Min Plan og kravene til din jobsøgning følger dig igennem hele dit ledighedsforløb.
Når du har deltaget i 3 jobsamtaler i a-kassen/har fået udbetalt ydelser i 3 måneder, overgår du til kommunen. Det betyder, at din kommune overtager det såkaldte "kontaktforløb". Hvis du ønsker det, deltager vi i den første jobsamtale i kommunen.
Kommunen kan bevilge et tilbud
Det er kommunen, der har retten til at bevilge tilbud i hele din ledighedsperiode. Et tilbud kan fx være uddannelse, praktik eller løntilskud.
I de første 3 måneder, hvor vi har ansvaret for kontaktforløbet, kan vi sammen med dig indstille til kommunen, at de iværksætter et eller flere konkrete tilbud, hvis det skønnes gavnligt.
Er en plan, du laver sammen med os ved den første jobsamtale i lokalafdelingen. Den beskriver blandt andet, hvordan dine muligheder for at få varig beskæftigelse kan forbedres. Den indeholder blandt andet alle fremadrettede aftaler om tilbud, indsatser og aktiviteter. Den skal give både dig, kommunen og os et samlet overblik over, hvad der er aftalt. Det er vigtigt, at du overholder de aftaler, som fremgår af Min Plan.
Min Plan skal indeholde oplysninger om din ledighedshistorik, tidligere beskæftigelse, uddannelse, uformelle kompetencer, jobmuligheder samt eventuelt behov for karriereskifte og uddannelsesløft. Min Plan vil blive gjort tilgængelig for dig på jobnet.dk efter din første jobsamtale hos os.
En del af Min Plan er ”Krav til jobsøgning”, som også skal udarbejdes i forbindelse med den første jobsamtale i lokalafdelingen. Af kravene til din jobsøgning skal det fremgå:
-
At formålet med din jobsøgning er, at du så hurtigt som muligt kommer i ordinær beskæftigelse.
-
Hvilke fagområder (stillingsbetegnelser) du skal søge arbejde inden for.
-
Det geografiske område, hvor du skal søge arbejde.
-
Hvilke krav vi som a-kasse stiller til omfanget af din jobsøgning. I FAK forventer vi som udgangspunkt, at du søger mindst 2 stillinger pr. uge. Hvis muligt, bør den ene af de 2 stillinger være en opslået stilling.
-
At du skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det faglige område.
-
At du primært skal søge helårsarbejde med fuld sædvanlig arbejdstid, medmindre din rådighed er begrænset efter reglerne.
-
At du skal søge realistisk, kontinuerligt og seriøst.
-
At de stillinger, du søger, skal registreres i Jobloggen på jobnet.dk.
Se denne vejledningsvideo om Min Plan, jobsamtaler, jobsøgning m.v.
Når du har været til 3 jobsamtaler hos os, dvs. når du har været ledig i mindst 3 måneder, overtager kommunen ansvaret for det videre kontaktforløb.
Kommunen tager i den forbindelse udgangspunkt i Min Plan og Krav til jobsøgning, som vi har udarbejdet sammen med dig. Kontaktforløbet i kommunen har samme formål som kontaktforløbet i a-kassen, nemlig at du hurtigst muligt kommer i varigt arbejde.
Kommunen kan bevilge et tilbud
Det er kommunen, der har ansvaret for at bevilge tilbud i hele perioden, hvor du er ledig. Et tilbud kan fx være uddannelse, praktik eller løntilskud.
I de første 3 måneder, hvor vi har ansvaret for kontakten, kan vi anmode kommunen om at iværksætte et tilbud, hvis vi sammen med dig vurderer, at det vil være gavnligt.
Når kommunen har overtaget kontaktforløbet, skal eventuel efteruddannelse, praktik, løntilskud mv. aftales direkte med kommunen – dvs. mellem dig og kommunen.
Som ledig dagpengemodtager har du pligt til at deltage i de møder og samtaler vi og Jobcenteret indkalder dig til.
Hvis du er lovligt forhindret (fx ved sygdom eller en konkret jobsamtale hos en arbejdsgiver) kan du melde afbud og samtidig aftale en ny mødetid. Hvis du udebliver uden en lovlig grund vil det få indflydelse på din dagpengeret. Du mister dagpenge fra den oprindelige mødedato og indtil du har kontakt os eller Jobcenteret. Du kan også miste dagpenge, hvis du melder afbud af andre ikke "lovlige" årsager.
Du skal selv booke møderne i a-kassen og hos kommunen. Vi sender dig et brev via Min side, hvor vi anmoder dig om at booke en samtale inden for en bestemt tidsfrist. Det samme gør kommunen. Møderne hos kommunen booker du på jobnet.dk.
Hvis du ikke booker samtalerne i a-kassen og hos kommunen inden for de angivne frister, kan det medføre sanktioner, herunder midlertidig karantæne eller mistet ret til dagpenge i en kortere eller længere periode.
Vi indkalder dig til rådighedssamtaler i lokalafdelingen, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt du står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det kan fx være tilfældet, hvis du gentagne gange melder dig syg til samtaler i a-kassen eller hos kommunen, eller hvis du ikke søger tilstrækkeligt med ledige stillinger.
Du har pligt til at søge mindst 2 ledige stillinger pr. uge, som skal registreres i Jobloggen på jobnet.dk – medmindre andet er aftalt individuelt i Min Plan eller Krav til jobsøgning.
Hvis du ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, medfører det sanktioner, herunder midlertidig karantæne eller mistet ret til dagpenge.
